| | | Om klubben |  | Velkommen til SIF Fodbold - Assentoft. Fodboldafdelingen har omkring 220 aktive spillere, 23 engagerede trænere og 6 bestyrelsesmedlemmer der brænder for SIF Fodbold. Klubbens historie går tilbage til 1939, hvor der første gang spilles med et serie hold under JBU. Den 25. April 1964 bliver Sønderhald IF stiftet. I 1969 bliver klubhuset (nuværende cafereria) bygget, 1975 Hal A og i 1979 bliver Hal B føjet til.
I juni 2011 blev der foretaget navneændring for idrætten i Assentoft. Det gamle Sønderhald IF, hedder fremover SIF Assentoft. Dette betyder også at logoet forbliver det samme som altid, da vores nye navn altid har været en del af logoet. For fodboldafdelingen vil vi fremover blive kendt som SIF Fodbold Assentoft. Det udendørs stadionanlæg er beliggende ved siden af hallerne. Banerne er opdelt i en stor kampbane, 2 lysbaner og flere 5, 7 og 11 mands trænings- og kampbaner.
I vinterhalvåret forsøges der at skaffes så mange timer som muligt til alle vores indendørshold. Vi er en klub som er medlem af FSK samarbejdet og supportklub til Randers FC.
Af tidligere SIF Assentoft spillere har Mikkel Cramer kontrakt med Randers FC, og Alexander Nybo ungsomskontrakt med Randers FC. På vores hjemmeside kan du læse om alle de aktiviteter vi har.
Vi afholder eksempelvis en årlig Fodboldskole. Ydermere har vi flere stævner i løbet af året, ude som inde. Alle spillere i SIF Fodbold Assentoft får udleveret spilletøj på kampdagen af deres trænere/ledere. SIF Fodbold Assentoft, spiller, som resten af klubben, i gult og blåt. Alle trænere i SIF Fodbold Assentoft afleverer børneattester hvert år ved opstart i april måned.
Vores motto er; Sammenhold - Klubånd - Viljen til sejr!  ____________________________________________________________ Nyheder  1. holdet vs. 2. holdet14-05-2012 11:53:00 SIF Assentoft / Hørning GF byder endnu engang velkommen til en lidt speciel kamp  Super sæsonstart for 1. holdet07-05-2012 12:01:00 Klubbens førstehold er kommet på 'Rundens Hold' hos DBU Jylland for 3. uge i træk!!
Og oveni i den gode stime i turneringen, er holdet nu også nået til 5. runde af Pokalturneringen efter 3 sikre sejre!  Følg med vores Old Boys hold25-04-2012 09:40:00 Fantastisk sæsonstart for klubbens Old Boys hold, som er startet ud med max point i de første 5 kampe  Fodboldskole i Assentoft 201201-04-2012 08:00:00 SIF Fodbold kan igen i år byde velkommen til DGI Fodboldskole i Assentoft - Tilmeld jer her! Der er kun 24 pladser tilbage, så skynd jer!  Kontingentbetaling31-03-2012 10:15:00 Nu skal kontingenter betales over nettet. Læs mere om det nye tiltag her.  Spændende klubsamarbejde09-01-2012 17:04:00 To gamle rivaliserende klubber indgår et spændende samarbejde for klubbernes seniorhold | |